Tænker du ofte på de samme ting - og siger til dig selv, at du "burde"?

I sidste uge læste jeg de her overskrifter på politiken.dk:
"Væk med gæld, ind med frihed: Jane betalte boliglånet tilbage på to et halvt år"
og
"Sådan skaber man en pengemaskine: Casper regner med at gå på pension, når han bliver 40"

Det lyder da dejligt for Jane. Og for Casper. Det kunne jeg da også godt tænke mig.

Men.

Når jeg læser overskrifter som de her to, er det første jeg tænker, at HVORFOR kan jeg ikke også det? Jeg ville da også gerne betale mit boliglån tilbage og gå på tidlig pension.

Politikens overskrifter har givet mig noget mere til min i forvejen fyldte palette, som jeg også kan opnå, stræbe efter, halse efter. Overskrifterne fylder mere på alt det, jeg kan føle mig utilstrækkelig over, for det kan jeg HELLER ikke nå.

Læs dem lige igen.

"Væk med gæld, ind med frihed: Jane betalte boliglånet tilbage på to et halvt år"
og
"Sådan skaber man en pengemaskine: Casper regner med at gå på pension, når han bliver 40"

Hvad får de dig til at føle?

Er det ikke snart tid til, at vi stopper med at tænke på alt det, der er komplet uoverskueligt?

Skal vi ikke i stedet begynde at fokusere på alt det, vi rent faktisk godt kan opnå? Det er nemlig ikke så lidt, vi kan opnå, hvis vi gør det på den rigtige måde. Og den rigtige måde er IKKE at nå alle dine mål, inden du bliver 40 eller inden for to et halvt år (hvad enten dit mål er at gå på pension, skrive en bog, at svare hurtigere på sms´er eller at se dine venner lidt mere).

Det handler om at tage et lille skridt ad gangen. Det mindst mulige skridt.

Lad mig give dig et eksempel:

Du har glædet dig hele ugen til at skrive det næste kapitel på din bog. Du har glædet dig til søndag, for dér kan du endelig sætte dig ned i nogle timer for dig selv. Det bliver søndag, og du sætter dig ned foran din computer. Du har lavet kaffe. Inden du åbner Word, kaster du et blik på søndagens to do-liste, der ligger ved siden af din computer. Der står:
- Skriv bog
- Lav 2 mavebøjninger

Selvom du har glædet dig til at skrive på din bog hele ugen, vil jeg gerne sætte mine penge på, at du starter med mavebøjningerne. Ikke fordi, det er dem, du har allermest lyst til (hvem har lyst til at lave mavebøjninger?), men fordi det er dem, der er de mest overskuelige. Bogen består af mange flere delprocesser og delelementer, som du umuligt kan overskue og klare på én gang.

Altså.

Det handler ikke om, hvad du har lyst til, men hvad din hjerne opfatter som det mest overskuelige. Derfor kan du med fordel bryde dine opgaver ned i det mindst mulige skridt, som din hjerne kan få overstået på én gang (fx 2 mavebøjninger, 200 ord, læse i en bog i 20 minutter, ringe til din veninde i 15 minutter, udfyld selv).

Hvis du synes, at en opgave virker uoverskuelig, hvis du bliver ved med at tænke på den, men bliver ved med at udskyde den, så er det fordi, at skridtet er for stort. Og det er helt ok. Bare bryd det lidt ned, så du 'snyder' din hjerne.

Tænk på, hvad der er det næste, mindst mulige skridt, du kan tage for at opnå det, du går og tænker på, det der fylder i dit hoved, når alt er stille. Hvad er det mindst mulige skridt? Tag det.

God fornøjelse.

Kh Signe

PS: Kender du nogen, som måske også kunne tænke sig inspiration og værktøjer (og lidt mere tid i deres hverdag) til at opnå det, de går og tænker meget på - og opnå det et lille skridt ad gangen?

Så send dem linket til mit nyhedsbrev, så de selv kan skrive sig op. Jeg kvitterer med instant kærlighed og god karma.
Find linket her >

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar